31. mar. 2011
Af af Casper Nielsen
Vagt besvimede for øjnene af kronprinsesse Letizia

Den besvimede soldat kom i nærkontakt med den madrilenske asfalt for øjnene af kongelige og kolleger i hobetal.
Foto: AOP
Annonce
En soldat faldt pladask foran det spanske kronprinsepar og deres fornemme gæster under parade i Madrid.
Skulle hun hjælpe - eller skulle hun holde protokollen, og lade som ingenting? Man kunne næsten se på prinsesse Letizia hvordan hun overvejede situationen, da en garder pludselig dejsede pladask til jorden. Lige foran hende og Spaniens kronprins Felipe.
Den stakkels garder fik et ildebefindende i en parade foran Pardo Palace i Madrid. Han havde ellers længe holdt gelledet, der blev afholdt for at markere et officielt visit for Storbritanniens prins Charles og fru Camilla. Men bedst som de royale viste sig segnede han altså om på asfalten. Dramatisk så det ud, men med kammeraternes hjælp kom han på benene.
Paraden - den bliver nok ikke glemt lige foreløbig.