24. sep. 2025
Af Lærke Valentin

Ærgerlig nyhed: Kong Charles' slot lukker for offentligheden i en periode

Kong Charles arvede Balmoral Castle af sin mor, dronning Elizabeth.
Kong Charles arvede Balmoral Castle af sin mor, dronning Elizabeth.
Foto: Chris Jackson/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce
Hvis du havde tænkt dig at svinge forbi det ikoniske slot indenfor kort tid, så vil du blive slemt skuffet, når du står foran porten.

Kong Charles arvede den spektakulære ejendom, Balmoral Castle, af sin afdøde mor, dronning Elizabeth.

Efter overtagelsen valgte Charles at åbne slottet op for befolkningen, så de kunne få et indblik i alt det, som ejendommen gemmer på.

Balmoral Castle byder nemlig på flere haver med smukke blomster og plads til hundebesøg samt udstillinger og den ikoniske bygning i sig selv.

Abonnement på BILLED-BLADET

Det vil dog ikke være muligt at opleve i et stykke tid, da slottet netop bliver lukket for offentligheden igen. Det offentliggøres på slottets egen Instagram.

Det er dog heldigvis ikke så længe, at man vil gå forgæves, hvis man bevæger sig mod slottet.

På hjemmesiden kan det nemlig ses, at der allerede vil være markeder ved slottet i midten af oktober. Det kan også læses, at markederne vil byde på "udsøgt mad, kunsthåndværk og gaver."

Annonce

Ved juletid bliver området omdannet til et vintereventyrland, fyldt med oplevelser og gaver til julesæsonen.

Balmoral Castle har været i den britiske kongefamilies hænder i utrolig mange år.

Landstedet Balmoral blev erhvervet af dronning Victoria og prins Albert i 1852. De rev dog bygningen, som lå på området, ned, og byggede slottet, som vi kender det i dag. Lige siden har det gået i arv til monarken.

Mere om: