
Afslørende video: Det råber de efter prinsesse Catherine

Kongelige er vant til lidt af hvert, og efter at have været gift med prins William i næsten 15 år, er prinsesse Catherine ingen undtagelse.
Prinsessen er voldsom populær, og når hun er på officiel opgave flokkes både fans, fotografer og journalister om afspærringerne for at få et glimt af hende.
Da prinsesse Kate for nyligt ankom til Anna Freud-centret i London på officiel opgave, blev ankomsten fulgt af mange.
Og på en video fra Hello Magazines Instagramprofil kan man høre, hvordan der bliver råbt efter den royale hovedperson, mens hun spadserer fra fortovet og indendørs.
"Godmorgen Catherine! Godmorgen!" råbes der, og mens man ikke kan se på videoen, hvem der råber, så er det med stor sandsynlighed pressefotografer, der forsøger at få prinsessen til at kigge i deres retning, så de kan tage et godt billede af hende.
(artiklen fortsættes under billedet)

For nyligt var der i øvrigt stor debat om prinsesse Catherine eller Kate, som hun også kaldes.
Således kom BBC i modvind, fordi en journalist under en livesending fra Remembrance Day tidligere på måneden havde kaldt prinsessen ved hendes tidligere borgerlige navn.
Læs mere om miséren i artiklen herunder og se Hello's video HER.


