
Andrew Mountbatten-Windsor vedholdte, at det var løgn: En besked kan måske bevise det modsatte

Det berygtede billede af Andrew Mountbatten-Windsor (tidligere prins Andrew), hvor han har armen om livet på Virginia Giuffre, blev første gang offentliggjort i 2011.
Billedet, der angiveligt er taget i 2001 af Jeffrey Epstein i Ghislaine Maxwells hjem i London, har siden været et centralt og meget omtalt bevis i anklagerne om seksuelt misbrug mod den britiske konges lillebror..
I 2019 påstod den tidligere prins, at han ikke havde noget minde om at have mødt Giuffre og antydede, at billedet kunne være forfalsket.

Beviset
Men i en besked, der blev udgivet som en del af de senest offentliggjorte Epstein-filer, sendt af en G Maxwell til Jeffrey Epstein i 2015, står: "I 2001 var jeg i London, da [redigeret] mødte en række af mine venner, inklusive prins Andrew. Et fotografi blev taget, da jeg forestiller mig, at hun ville vise det til venner og familie."
Ifølge BBC kan beskeden fra G Maxwell meget vel være beviset, der fastslår, at billedet var ægte, og at Virginia Giuffres beskyldninger var ægte.
- Det renser virkelig Virginia for mistanke... hun løj ikke hele tiden, siger Guiffres bror Sky Roberts iflge BBC.
Fakta
Andrew Mountbatten-Windsors skandalesag - helt kort
2011: Et 10 år gammelt billede af Andrew Mountbatten Windsor med armen om en 17-årig Virginia Giuffre - der var et af Jeffrey Epsteins ofre - bliver offentliggjort.
2014: Andrews navn bliver for første gang offentligt nævnt i forbindelse med de seksuelle overgreb i sagen mod Jeffrey Epstein. I de efterfølgende år bliver han blandt andet anklaget for selv at have begået overgreb mod Virginia Giuffre.
2019: Andrew bliver interviewet af BBC Newsnight, hvor han nægter alle anklager om seksuelt overgreb. Han hævder desuden, at han droppede al kontakt til Jeffrey Epstein i december 2010.
2021: Virginia Giuffre indgiver en civilsag mod den tidligere prins ved en føderal domstol i New York.
2022: Andrew Mountbatten Windsor og Virginia Giuffre indgår forlig, hvor Andrew betaler hende, så sagen afsluttes uden en dom.
2022: Dronning Elizabeth fratager sin søn retten til at benytte sin "HRH"-titel. Den tidligere prins Andrew mister samtidig sine militære titler og protektorroller.
2025: En gammel mail fra 2011 fra Andrew Mountbatten Windsor til Jeffrey Epstein bliver lækket. I mailen skriver Andrew blandt andet, at han og forbryderen "er i dette sammen".
2025: Andrew frasiger sig sine titler. Få uger senere indleder kong Charles en formel proces for at fjerne Andrews kongelige tiltale, titler og æresbevisninger. Han vil fremover benytte efternavnet Mountbatten Windsor, og han skal desuden fraflytte Royal Lodge, der i mere end to årtier har været hans hjem.



