Annonce
10. nov. 2025
Af Maria Hoang

Ankom i karet: Dansker besøgte kong Charles på Buckingham Palace

Kong Charles og Kristina Miskowiak Beckvard.
Kong Charles og Kristina Miskowiak Beckvard.
Foto: Yui Mok/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce
I sidste uge besøgte en dansker kong Charles i ganske højtidelige rammer.

I sidste uge modtog kong Frederik en række ambassadører i tiltrædelsesaudiens, og det samme gjorde Storbritanniens kong Charles.

Blandt de ambassadører, som kong Charles skulle modtage akkreditionsbrev fra, var en dansker.

Kristina Miskowiak Beckvard, der tidligere har været Danmarks ambassadør i Sverige, repræsenterer nu Danmark i Storbritannien, og derfor tog hun en tur til Buckingham Palace for officielt at overrække sine akkreditiver, så hun kan virke ambassadør i landet.

hendes Instagram kan man blandt andet se, at hun ankom i karet til Buckingham Palace, og hvor hun blandt andet hilser på hestene, der trækker karetten.

– En varm, gylden eftermiddag i London – perfekt til en karettur til Buckingham Palace, skriver ambassadøren til billederne.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-11-10/20251106-150403-6-3971x3206ma.jpg
Kristina Miskowiak Beckvard nejer pænt under mødet med kong Charles.
Foto: Yui Mok/AFP/Ritzau Scanpix

Mere om: