23. feb. 2023
Af Christinna Braun

Bedårende brev fra seksårig kong Charles til sin syge mormor sættes til salg for 25.000 kr.

Kong Charles. Indsat: Charles med sin mormor, dronningemoderen. 
Kong Charles. Indsat: Charles med sin mormor, dronningemoderen.
Foto: Ritzau Scanpix
Et brev fra kong Charles’ barndom sættes til salg for 25.000 kr.

Storbritanniens kong Charles fylder 75 i år, og han er i dag stolt farfar til fem børnebørn.

For knap 70 år siden var Charles en lille purk, og da hans mormor, dronningemoderen Elizabeth, i 1955 døjede med sygdom, sendte han et bedårende ”God bedring”-kort.

”Kære bedste, jeg er ked af, at du er syg. Jeg håber, du får det bedre snart,” skrev seksårige Charles dengang. På bagsiden af kortet står der ”Masser af kærlighed fra Charles”.

Kortet er ved et tilfælde fundet på et loft og skal nu på auktion.

Det skriver Daily Mail.

Ifølge mediet blev daværende prins Charles’ kort til sin syge mormor fundet af et par i Stratford-upon-Avon, der ligger syd for Birmingham i England.

Brevet, som lå i en mappe i en kasse på loftet, havde oprindeligt tilhørt husets ejers bedstefar, som ifølge Daily Mail menes at have været ”involveret i at hjælpe med at beskytte dronningemoderen”.

Det vides dog ikke, hvordan brevet kom i sælgerens bedstefars besiddelse.

”Det er en af mange ting, han har beholdt,” lyder det fra brevets sælger ifølge mediet.

”Mappen (der blev fundet på loftet, red.) indeholder kongelige menuer, en invitation til hans kone Audrey Stockdale om dans på Balmoral Castle, en seddel underskrevet af dronningemoderen og et George VI-”memorial Westminster booklet” fra 21 oktober 1955," skriver Daily Mail.

Kong Charles barndomstegning og brev til sin syge mormor sættes til salg på auktion for 3.000 britiske pund, som er omkring 25.000 danske kroner.

Dronning Elizabeth (dronningemoderen) døde i 2002. Hun var mor til dronning Elizabeth, der døde sidste år i september.

Se kong Charles’ søde brev i linket her.

Lille Charles med sin mormor, dronning Elizabeth, også kaldet "dronningemoderen". 
Lille Charles med sin mormor, dronning Elizabeth, også kaldet "dronningemoderen".
Foto: Ritzau Scanpix

Læs mere om: