11. sep. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Bryder etiketten: Fodboldlegende kysser prins William

Prins William
Prins William
Foto: Mega
Det var noget af en overraskelse for prins William pludselig at stå foran et af sin barndoms store fodboldidoler

Prins William har været en tur i Bournemouth som led i sit eget velgørenheds-program, Homewards, der sætter fokus på hjemløse.

Det blev på mange måder en mindeværdig oplevelse for prinsen at være i Bournemouth.

Pludselig stod den tidligere Tottenham Hotspur-profil og landsholdslegende Paul Gascoigne, 56 år, foran prinsen.

Gascoigne, eller ”Gazza” som fansene kalder ham, har de seneste mange år haft store problemer med alkohol og stoffer og livstruende følgesygdomme.

Heldigvis har den tidligere fodboldstjerne det bedre i dag, og han ville lige hilse på prinsen, som han flere gange har mødt i forbindelse med store landskampe.

Prins William lagde hånden på Gazzas skulder

– Da jeg kom forbi, så jeg en masse mennesker og kameraer – jeg troede, at de var der for mig, lød det fra altid jokende Gazza, der fik William til at smile.

– Jeg sagde, ”prins, det er Gazza”. Og han sagde, ”er det dig?”, forklarer Paul Gascoigne ifølge britiske medier, som Ekstra Bladet citerer.

Paul Gascoigne
Paul Gascoigne
Foto: Lindsey Parnaby/AFP/Ritzau Scanpix

Prins William lagde hånden på Gazzas skulder, og det fik fodboldveteranen, der var blandt verdens allerbedste spillere i 1990’erne, til at give prinsen et kys på kinden.

Brud på etiketten

Det er et brud på etiketten med sådan et kys, men lige præcis Paul Gascoigne måtte altså gerne.

– Han sagde, at han havde været bekymret for mig og ville sikre sig, at jeg var okay, og så lagde han hånden på min skulder. Og så gav jeg ham et kys, sagde en glad og berørt Paul Gascoigne efter mødet med prinsen, som Gazza følte, at han bare måtte give et kys – han kunne simpelthen ikke lade være.

Læs mere om: