2. jun. 2022
Af Lene Skriver Bak

Dansk islæt til dronning Elizabeths fejring: Derfor var Birgitte og manden med

Hertug Richard af Gloucester og hertuginde Birgitte af Gloucester.
Hertug Richard af Gloucester og hertuginde Birgitte af Gloucester.
Foto: Mega
Dronning Elizabeths jubilæumsparade havde dansk islæt, fordi danske Birgitte var med til fejringen.

Fejringen af dronning Elizabeths 70-års regeringsjubilæum blev sparket i gang torsdag med militærparaden Trooping the Colour.

Dronningen selv kom kortvarigt ud på balkonen med sin fætter, hertugen af Kent, mens hendes to ældste børn, prins Charles og prinsesse Anne ledte an i paraden til hest i selskab med prins Charles' ældste søn, prins William.

Den øvrige kongefamilie var blandt andet repræsenteret ved dronningens yngste søn, prins Edward og hans familie, samt Charles og Williams hustruer og Williams tre børn, der ankom i karet.

I karet kom også dronning Elizabeths fætter, hertug Richard af Gloucester, der havde selskab af sin danske hustru, Birgitte.

Parret repræsenterer ganske ofte dronningen på officielle opgaver rundt om i Storbritannien og er at regne blandt de såkaldte "working royals", der hjælper og aflaster dronning Elizabeth.

Derfor er de også med til dagens fejring.

Læs mere om: