
Den fangede fleres blikke: Én ting ved prinsesse Kates frakke rammer lige i hjertet

De kongelige kan slet ikke få nok af den smukke, julerøde farve for tiden.
Det er ikke mange dage siden, at fyrstinde Charlene strålede i en julerød frakke, hvor hun bar et julerødt sæt indenunder.
Nu er 42-årige prinsesse Kate også faldet pladask for den julerøde farve.
Til julearrangementet "Together at Christmas” i Westminster Abbey, dukkede prinsesse Kate op i en julerød frakke, som var prydet med en stort, sort sløjfe foran.

Den elegante frakke er designet af Alexander McQueen - og det er samme designer, der stod bag prinsesse Kates betagende brudekjole, da hun blev gift i 2011.

Noget tyder derfor på, at prinsesse Kate slet ikke kan få nok af den dygtige designer, der med garanti har en helt særlig plads i prinsessens hjerte.

