
Designet af kendis: Prinsesse Kate var yderst chik i olivengrønt

Det var en dejlig overraskelse, da prinsesse Catherine torsdag dukkede op hos familiestøtteorganisation Home-Start i Oxford.
Besøget var nemlig ikke annonceret på forhånd. Det skriver HELLO!
Under sit besøg fik prinsesse Catherine mulighed for at mødes med både de frivillige på stedet og brugerne af centeret – og der var mange søde øjeblikke, da prinsessen legede med børnene og talte med forældrene.

Prinsesse Catherine havde valgt et smart look i en af sæsonens mest trendy farver – nemlig farven ”willow”, som er en lys nuance af olivengrøn.

Jakkesættet, som prinsesse Catherine også tidligere har båret, er designet af et kendt ansigt – nemlig Victoria Beckham.
Ud over sin karriere som tøjdesigner er den tidligere Spice Girl netop nu aktuel i en ny Netflix-dokumentarserie – og hun havde familien med til premieren.
Se billederne i artiklen herunder:
