11. aug. 2023
Af Caroline Andersen

Det fik Harry af Oprah Winfrey i fødselsdagsgave

Prins Harry
Prins Harry
Foto: Ritzau Scanpix
Det er ikke dårligt at være på gaver med multimilliardæren Oprah Winfrey.

Oprah Winfrey gav prins Harry en fødselsdagsgave han sent vil glemme. Det skriver Hello Magazine.

I reality-tv-programmet Stars on Mars fortalte stjernekokken Cat Cora den professionelle cykelrytter Lance Armstrong, at Oprah Winfrey engang havde hyret hende til at lave mad til selveste prins Harry på hans fødselsdag.

– En dag hører jeg min telefon ringe, og det er Oprah, og hun siger: 'Cat, det er Harrys fødselsdag, og jeg har brug for, at du laver mad til dem, fortæller Cat Cora i tv-programmet Stars on Mars.

I tv-programmet bliver der dog ikke afsløret, hvilken kulinarisk ret, der blev serveret for prins Harry og hertuginde Meghan.

Prins Harry er 38 år, og han kan fejre sin 39 års fødselsdag den 15. september. Hvilken gave han får i år af Oprah Winfrey, må tiden vise.

Læs mere om: