
Det må da være en fejl: Vildt tal om Meghans forretning dukker pludselig op

Hertuginde Meghan Markle har blandt andet slået sig på handel med livstilsprodukter efter sit exit fra jobbet som arbejdende medlem af kongehuset, og det har resulteret i brandet "As Ever".
På forsiden af brandets site præsenterer det sig som "Small-batch spreads, honeys and pantry favorites for everyday moments worth savoring", og da den første samling varer blev sat til salg i sin tid, blev der hurtigt meldt udsolgt af flere ting.

Det har måske fået Meghan og hendes team til at stile mod et større varelager.
Noget kunne ihvertfald tyde på det, hvis man skal tro et screendump fra en potentiel køber, der var inde på sitet for nyligt.
Daily Express skriver, at køberen klikkede ind på en sampak med tre marmelader og pludselig kunne se et tal, der tilsyneladende var lagerbeholdningen af pakker.
Hvis tallet står til troende, skulle der så være hele 137.435 pakker tilbage, men det lyder også som lidt af en vild varebeholdning, så spørgsmålet er, om det virkelig kan passe.
Uanset om det er realistisk eller ej, fik det ihvertfald folk på X, hvor billedet spredte sig, til at reagere, og én sagde skrev blandt andet, at det er godt, marmeladerne har en lang holdbarhed.
Det pudsige tal fik ikke lov at stå der længe, før det var væk, og indtil videre har ingen fra hertuginde Meghan og prins Harrys team kommenteret på det, så om tallet virkelig dækkede over varebeholdningen, vides ikke.



