19. sep. 2022
Af Christinna Braun

Det ville have glædet dronning Elizabeth: Oldebørnene fik også mulighed for at sige farvel

Flere af dronning Elizabeths oldebørn var med til andagt i forbindelse med begravelsen.

Dronning Elizabeth blev mandag den 19. september begravet ved en statsbegravelse i Westminster Abbey.

Her deltog omkring 2000 mennesker i statsbegravelsen, heriblandt danske dronning Margrethe og kronprins Frederik.

Dronning Elizabeths familie deltog naturligvis også, men det var kun to af oldebørnene, der var med i Westminster Abbey.

Se de af dronning Elizabeths oldebørn, der var til andagt, i galleriet over artiklen.

Det var prins William og prinsesse Kates to ældste, prins George, 9, og prinsesse Charlotte på syv år.

Der var dog flere oldebørn til stede, da der senere var andagt i St. George’s Chapel.

Dronning Elizabeths barnebarn Peter Phillips, søn af prinsesse Anne, havde sine to døtre, Savannah, 11, og Isla, 10, med.

Barnebarnet Zara Tindall, datter af prinsesse Anne, havde også sin ældste datter, Mia på otte år, med.

Det ville sikkert have glædet dronning Elizabeth, at de var med og havde mulighed for at tage afsked. Dronning Elizabeth og prins Philip fik sammen fire børn, otte børnebørn og 12 oldebørn.

Se de af dronning Elizabeths oldebørn, der var til andagt, i galleriet over artiklen.

Læs mere om: