
Diskret detalje: Afslører det svenske kongehus kronprinsesse Victorias ferieplaner her?

Kronprinsesse Victoria og familien har som altid holdt ferie på Solliden Slot på Öland, men snart kalder hverdagens pligter.
Det svenske kongehus har de seneste dage opdateret kalenderen, hvor man kan se, at kronprinsessen har en lang række arbejdsopgaver på agendaen.
Det lader dog til, at kronprinsesse Victoria og familien stadig har et par ugers ferie, inden hverdagen starter igen.
I den kongelige kalender kan man se, at de royale familiemedlemmer vender tilbage på arbejde for fuld skrue den 20. august.
Den diskrete detalje med datoen kan formodentlig betyde, at familien kan slappe af de næste par uger.
I weekenden afbrød tronfølgeren kortvarigt sin ferie, da hun og prins Daniel deltog i en jubilæumshøjmesse i Visby Domkirke, som fyldte 800 år.
