4. okt. 2023
Af Christinna Braun

Dronning Camilla deler sjældent billede fra dansetræning: Læs den sjove tekst

Dronning Camilla.
Dronning Camilla.
Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Dronning Camilla har været en tur til ballettræning for ældre.

Hvert år fejres ”Den Internationale Ældredag” den 1. oktober, og i den anledning delte Storbritanniens dronning Camilla et dejligt billede fra et træningslokale.

Her havde den 76-årige dronning Camilla været på besøg hos Silver Swans (sølvsvanerne), som er ballettimer, der er særligt udviklet til ældre mennesker.

De specielle ballettimer er designet til at hjælpe med mobilitet, kropsholdning, koordination osv.

Dronning Camilla har også prøvet kræfter med ballettimerne, og på ”Den Internationale Ældredag” delte hun et billede af sig selv og de andre sølvsvaner i træningslokalet.

Her skrev dronningen bl.a.:

”Som en hengiven, om end lidt knirkende, ”Silver Swan” vil jeg meget gerne sende jer mine varmeste ønsker om en vidunderlig dag med fællesskab og sjov, hvor vi fejrer de enorme fordele, balletten har bragt i vores liv.

For at låne et citat… Fortsæt med at danse!

Hendes Majestæt Dronningen”

Se billedet, dronning Camilla har delt på X, herunder.

Læs mere om: