9. nov. 2022
Af Regitze Ørnstrup Christensen

Dronning Camillas officielle monogram offentliggjort: Så meget ligner det kong Charles'

Dronning Camilla
Dronning Camilla har fået sit nye monogram.
Foto: Isabel Infantes/AFP/Ritzau Scanpix
Offentliggørelsen af dronningens monogram kommer cirka to måneder efter offentliggørelsen af Kong Charles’ monogram.

Når dronning Camilla skal sende breve, bliver det fremover ledsaget af hendes eget personlige monogram, der netop er blevet offentliggjort.

Monogrammet består af majestætens initialer. ”C” for Camilla og ”R” for Regina, som betyder dronning på latin, ledsaget af en krone i toppen. Dronningen har selv valgt monogrammet ud fra en række forskellige forslag.

Dronning Camilla
Dronning Camillas nye monogram.
Foto: Buckingham Palace/Reuters/Ritzau Scanpix

Tilbage i september blev Kong Charles monogram afsløret, og med afsløringen af dronningens er det svært ikke at lade sig notere, at de to monogrammer ligner hinanden en hel del.

Kong Charles
Kong Charles nye monogram.
Foto: Buckingham Palace/Reuters/Ritzau Scanpix

Læs mere om: