Dronning Elizabeth melder ud: Det kommer ikke til at ske i år

Dronning Elizabeth til parlamentsåbingen i 2019.

Dronning Elizabeth til parlamentsåbingen i 2019.

Arkivfoto: Mega
Dronning Elizabeth har meldt fra til den pompøse statsåbning af det britiske parlament på grund af helbredsudfordringer.

Dronning Elizabeth skulle have stået i spidsen for den traditionsrige og ceremonielt pompøse åbning af det britiske parlament i London tirsdag.

På grund af den 96-årige dronnings helbred bliver det ikke tilfældet.

I stedet overtager prins Charles opgaven og får selskab af både sin hustru, hertuginde Camilla, og sin ældste søn, prins William.

"Dronningen oplever fortsat episodiske mobilitetsproblemer, og har i samråd med sine læger modvilligt besluttet, at hun ikke vil deltage i Parlamentets statsåbning i morgen," oplyser Buckingham Palace ifølge det britiske ugeblad Hello Magazine i en pressemeddelelse.

"På Hendes Majestæts anmodning og med samtykke fra de relevante myndigheder vil prinsen af ​​Wales læse dronningens tale på Hendes Majestæts vegne, mens hertugen af ​​Cambridge også er til stede," lyder det videre.

Det er første gang siden 1963, at dronningen ikke er til stede ved statsåbningen af parlamentet.

Dengang var det på grund af hendes graviditet med prins Edward.

Det er første gang, prins Charles skal tage over for sin mor til denne specielle opgave, ligesom det er første gang, prins William deltager i arrangementet.

Hello Magazine rapporterer, at det stadig er planen, at dronning Elizabeth gennemfører en række aftaler i kalenderen den kommende uge.

Tegn abonnement på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden