Annonce

Efter Andrew Mountbatten-Windsors flytning: Ny kok søges

Andrew Mountbatten-Windsor.
Andrew Mountbatten-Windsor.
Foto: Jordan Pettitt/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce
Mon kongens vanærede bror får sin egen kok?

Kong Charles vanærede bror Andrew Mountbatten-Windsor har officielt forladt sit Royal Lodge-hjem i Windsor og bor i øjeblikket på Wood Farm Cottage på Sandringham Estate, mens hans nye permanente hjem, Marsh Farm, gennemgår renovering.

Abonnement på BILLED-BLADET

Blot få dage efter flytningen søger Sandringham Estate nu en ny kok.

"Vi søger en dygtig og passioneret kok til at blive en del af vores kulinariske team. Den ideelle kandidat vil være ansvarlig for at tilberede måltider af høj kvalitet, opretholde køkkenstandarder og de højeste standarder for service," står der i jobopslaget på Sandringhams egen hjemmeside.

Her nævnes det også, at stedet har mere end 500.000 besøgende om året, så man skal nok regne med at få forholdsvist travlt.

Annonce

Om flytningen og stillingsopslaget har en direkte forbindelse, vides ikke.

Kongefamiliens feriebolig

Sandringham er kong Charles feriebolig.

Hans og dronning Camillas hovedbolig er Clarence House i London, men den kongelige familie tilbringer typisk juleferien i Sandringham, og grunden er åben for offentligheden.

Fakta

Andrew Mountbatten Windsors skandalesag - helt kort

2011: Et 10 år gammelt billede af Andrew Mountbatten Windsor med armen om en 17-årig Virginia Giuffre - der var et af Jeffrey Epsteins ofre - bliver offentliggjort.

2014: Andrews navn bliver for første gang offentligt nævnt i forbindelse med de seksuelle overgreb i sagen mod Jeffrey Epstein. I de efterfølgende år bliver han blandt andet anklaget for selv at have begået overgreb mod Virginia Giuffre.

2019: Andrew bliver interviewet af BBC Newsnight, hvor han nægter alle anklager om seksuelt overgreb. Han hævder desuden, at han droppede al kontakt til Jeffrey Epstein i december 2010.

2021: Virginia Giuffre indgiver en civilsag mod den tidligere prins ved en føderal domstol i New York.

2022: Andrew Mountbatten Windsor og Virginia Giuffre indgår forlig, hvor Andrew betaler hende, så sagen afsluttes uden en dom.

2022: Dronning Elizabeth fratager sin søn retten til at benytte sin "HRH"-titel. Den tidligere prins Andrew mister samtidig sine militære titler og protektorroller.

2025: En gammel mail fra 2011 fra Andrew Mountbatten Windsor til Jeffrey Epstein bliver lækket. I mailen skriver Andrew blandt andet, at han og forbryderen "er i dette sammen".

2025: Andrew frasiger sig sine titler. Få uger senere indleder kong Charles en formel proces for at fjerne Andrews kongelige tiltale, titler og æresbevisninger. Han vil fremover benytte efternavnet Mountbatten Windsor, og han skal desuden fraflytte Royal Lodge, der i mere end to årtier har været hans hjem.

 

Mere om:

Bliv medlem af BILLED-BLADET+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.