20. jun. 2025
Af Josephine Sjelhøj

Efter Kates aflysning: Carole Middleton dukkede op til royalt træf, og hun var ikke alene

Prinsesse Kate. Indsat foto af Carole Middleton.
Prinsesse Kates mor, Carole Middleton, dukkede op til Royal Ascot sammen med et særligt familiemedlem.

Onsdag var det meningen, at prinsesse Kate skulle have været til stede ved det traditionsrige hestevæddeløb Royal Ascot, men hun måtte i stedet melde afbud i sidste øjeblik.

Selv om prinsessen måtte blive hjemme, var hendes mand, prins William, stadig til stede ved begivenheden, der hvert år tiltrækker flere kongelige familiemedlemmer.

I år var ingen undtagelse.

Her var kong Charles, dronning Camilla, prinsesse Anne og hertuginde Sophie blot nogle af de mange royale gæster på tilskuerrækkerne.

Modtag mail med dagens mest læste nyheder fra BILLED-BLADET

Også prinsesse Kates mor, Carole Middleton, var blandt tilskuerne til hestevæddeløbet, og hun var der ikke alene.

Carole Middleton havde selskab af sin svigerdatter, Alizée, som er gift med James Middleton.

Billeder fra dagen viste desuden, at hun fik hyggesnakket med både prins William og kong Charles.

Se alle billederne i galleriet øverst i artiklen.

Mere om: