Annonce
11. nov. 2025
Af Pelle Rigtrup

Efter under to uger: Buckingham Palace overvejer at ændre Andrews efternavn

Andrew Mountbatten Windsor.
Andrew Mountbatten Windsor.
Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce
For under to uger siden blev det meldt ud, at prins Andrew fremover ville bære navnet Andrew Mountbatten Windsor, men nu overvejer Buckingham Palace at foretage en lille ændring.

Den 30. oktober blev det meldt ud, at prins Andrew ville miste sin titel som prins, sit royale residens og fremover ville bære navnet Andrew Mountbatten Windsor.

Efternavnet Mountbatten Windsor indeholder en vild familiehistorie, men der kan snart blive foretaget en ændring i navnet. Det skriver Daily Mail.

Abonnement på BILLED-BLADET

For som det er nu, er der ikke nogen bindestreg i Andrews efternavn, og det går faktisk imod en erklæring, dronning Elizabeth underskrev helt tilbage i 1960 - to uger inden Andrew kom til verden.

Her slog hun fast, at hendes efterkommere, der ikke har fx en prinsetitel, skal bære efternavnet Mountbatten-Windsor.

Et navn, der blev skabt for at inkorporere prins Philips efternavn Mountbatten i Windsor-slægten.

Annonce

Fakta

Andrew Mountbatten Windsors skandalesag - helt kort

2011: Et 10 år gammelt billede af Andrew Mountbatten Windsor med armen om en 17-årig Virginia Giuffre - der var et af Jeffrey Epsteins ofre - bliver offentliggjort.

2014: Andrews navn bliver for første gang offentligt nævnt i forbindelse med de seksuelle overgreb i sagen mod Jeffrey Epstein. I de efterfølgende år bliver han blandt andet anklaget for selv at have begået overgreb mod Virginia Giuffre.

2019: Andrew bliver interviewet af BBC Newsnight, hvor han nægter alle anklager om seksuelt overgreb. Han hævder desuden, at han droppede al kontakt til Jeffrey Epstein i december 2010.

2021: Virginia Giuffre indgiver en civilsag mod den tidligere prins ved en føderal domstol i New York.

2022: Andrew Mountbatten Windsor og Virginia Giuffre indgår forlig, hvor Andrew betaler hende, så sagen afsluttes uden en dom.

2022: Dronning Elizabeth fratager sin søn retten til at benytte sin "HRH"-titel. Den tidligere prins Andrew mister samtidig sine militære titler og protektorroller.

2025: En gammel mail fra 2011 fra Andrew Mountbatten Windsor til Jeffrey Epstein bliver lækket. I mailen skriver Andrew blandt andet, at han og sexforbryderen "er i dette sammen".

2025: Andrew frasiger sig sine titler. Få uger senere indleder kong Charles en formel proces for at fjerne Andrews kongelige tiltale, titler og æresbevisninger. Han vil fremover benytte efternavnet Mountbatten Windsor, og han skal desuden fraflytte Royal Lodge, der i mere end to årtier har været hans hjem.

Som nævnt blev erklæringen skrevet få uger, inden Andrew kom til verden, og han var dermed den første kongelige baby, der officielt blev registreret med efternavnet Mountbatten-Windsor.

Nu hvor han så har mistet sin titel, bærer han så igen efternavnet - men denne gang uden bindestregen.

Det kan der dog meget vel blive lavet om på, hvis Buckingham Palace, som flere historikere mener, at de bør, foretager den lille ændring i hans navn.

Mere om: