15. sep. 2022
Af Sofie Nymand

En uge efter dronning Elizabeths død: Her holder kong Charles 'fridag'

Kong Charles III 
Kong Charles III
Foto: Ritzau Scanpix
Det forventes ikke, at kongen deltager i arrangementer torsdag.

For en uge siden gik dronning Elizabeth bort, 96 år gammel. Og nu har dronningens ældste søn, kong Charles, overtaget tronen.

Dødsfaldet satte gang i en detaljeret plan, den såkaldte ”Operation London Bridge”, hvor briterne og den nærmeste familie følger dronningens sidste rejse mod begravelsen.

Kong Charles har haft et stramt program, hvor han i den svære tid har prioriteret sine nye pligter.

Men torsdag er der sat en dag af til, at den nye konge har en ’fridag’, hvor han privat kan sørge over at have mistet sin mor.

Kong Charles og dronninggemalinde Camilla er taget hjem til Highgrove i Gloucestershire, og det forventes ikke, at kongen deltager i nogle arrangementer, før han i morgen rejser til Wales, hvor han vil aflægge sit første besøg som monark.

Dronning Elizabeth skal begraves mandag den 19. september.

Læs mere om: