9. dec. 2023
Af Marie Krakau

"Engle-agtigt" og "uventet": I snehvidt look lyste prinsesse Catherine op og stod ud i mængden

Prinsesse Kate lyste op i snehvidt
Prinsesse Catherine var et studie i snehvidt til julekoncert i London.

Julestemningen spredte sig fredag eftermiddag i Westminster Abbey i London, hvor prinsesse Catherine endnu en gang havde inviteret til julekoncerten "Together at Christmas".

Det er tredje gang at prinsessen står i spidsen for "Together at Christmas" der sendes på tv i Storbritannien juleaften og har til formål at takke nogen af dem, der fortjener en særlig tak ved årets udgang.

Prinsesse Catherine var i dagens anledning et studie i snehvidt og stod ud blandt mængden, der i høj grad bar mere mørke farver, der hører sig julen til.

Det gælder bl.a. prinsessens egen familie, prins William og deres tre børn prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis, der var i navy og dybe røde nuancer.

I galleriet øverst i artiklen kan du se prinsesse Kates smukke hvide look.

"Uventet" og "engle-agtigt"

Dagens værtindes hvide look bliver beskrevet af det britiske medie Hello, hvor hendes hvide bukser med vidde i benene bliver kaldt "engle-agtige" og looket i sin helhed for "uventet".

De lange bukser med vidde havde prinsesse Kate ifølge modebloggen Royal Fashion Police matchet med en cashmere trøje, en lang frakke og stiletter fra en af de kongelige kvinder - inklusive vores egen kronprinsesse Marys - yndlings-skodesigner Gianvito Rossi.

Læs mere om: