Er det tanken bag Kate, William og børnenes fremtoning?
Når man skal hylde en monark som dronning Elizabeth, der indtil videre har haft hele 70 år på tronen, er mulighederne jo nærmest endeløse.
De seneste dage har da også budt på et sandt festfyrværkeri af forskellige tiltag og events i hele Storbritannien, der er i disse dage er klædt i Union Jack-flag fra øst til vest.
Den kongelige familie bakker også flot op om den 96-årige dronning, og noget tyder på, at ihvertfald dele af familien havde koordineret deres fysiske fremtoning både lørdag eftermiddag og aften for at matche flaget på bedste vis.
Således var både hertuginde Catherine, prins William og de to ældste børn George, der bliver 9 i juli, og Charlotte, 7, klædt i Union Jack-farver ved lørdagens storslåede koncert foran Buckingham Palace.
Kate var i et fantastisk smukt, hvidt sæt fra Self Portrait, mens prinsesse Charlotte havde en rød kjole på. Prins William var i blåt jakkesæt med hvid skjorte og rødt slips, mens prins George var i et mørkere blåt jakkesæt med blåt slips.
Således var hele firkløveret klædt i Union Jack-farver på den fornemme aften, hvor dronning Elizabeths uvurderlige betydning for både Storbritannien og Commonwealth endnu en gang blev hyldet.
Ser man på billeder fra samme kongelige firkløvers officelle besøg til Cardiff, Wales, tidligere på dagen, har de også her valgt nøjagtig samme farvesammensætning - blot i en anden kombination.
Monarken selv har været utilpas de senere dage og måtte derfor følge koncerten hjemme fra sofaen på Windsor Castle, men den flotte festaften har uden tvivl gjort stort indtryk på hende.