Eugenie og Jack begejstrer: Tog dronningens oldebarn med for første gang

Prinsesse Eugenie og Jack Brooksbank.

Prinsesse Eugenie og Jack Brooksbank.

Foto: Mega
Prinsesse Eugenie og hendes mand, Jack Brooksbank, begejstrede royale fans til søndagens store jubilæumsfejring: De havde deres lille søn med.

Prinsesse Eugenie og hendes mand, Jack Brooksbank, blev forældre for første gang sidste år.

9. februar 2021 fik de en lille søn, som fik navnet August.

Den lille dreng har de stolte forældre af og til vist frem på det sociale medie Instagram, men altid med ryggen til eller kun med ganske korte glimt af ansigtet på såkaldte stories, der forsvinder igen efter 24 timer.

Spar 281 kr. på 13. nr. af BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

Men til den store finale på fire dages fejring af dronning Elizabeths 70-års regeringsjubilæum, the Platinum Jubilee Pageant, havde parret taget August med.

Den lille dreng, der er dronning Elizabeths 9. oldebarn, sad skiftevis hos sin mor og far og charmerede alle omkring sig i sin lyseblå striktrøje med Union Jack foran.

Prinsesse Eugenie, August Philip Hawke Brooksbank og Jack Brooksbank.
Foto: Mega

Prinsesse Eugenie, August Philip Hawke Brooksbank og Jack Brooksbank.

Siden lille August, der til mellemnavn bærer sin oldefars, prins Philips navn, kom til verden, har dronning Elizabeth fået yderligere tre oldebørn; Zara Tindalls Lucas, prins Harrys Lilibet og prinsesse Beatrices Sienna.

The Platinum Jubilee Pageant, hvis rute var på tre kilometer, bestod af en masse forskellige pyntede vogne og deltagere, som blandt andet skulle vise dronning Elizabeths imponerende 70 år på tronen med temaer, tidstypisk musik og udklædning fra de mange årtier.

På tilskuerrækkerne var den kongelige familie mødt talstærkt frem og Eugenie, Jack og August havde masser af godt selskab.

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden