Fantastisk nyt om prinsesse Catherine: Her ser vi hende igen
Prinsesse Catherine, der for tiden er sygemeldt på grund af kræftbehandling, overværer herrernes finale i Wimbledon søndag eftermiddag.
Det har det britiske kongehus meldt ud lørdag eftermiddag, skriver flere britiske medier deriblandt Hello Magazine
Prinsesse Kate er protektor for All England Lawn Tennis Club, der ejer Wimbledon-turneringen, og prinsessen er selv ivrig tennis-entusiast, så hun vil uden tvivl nyde at kunne være med på den store dag og overrække vindertrofæet.
Hun ville sikkert også helst have deltaget lørdag eftermiddag, hvor kvindernes finale spilles, men her vil det i stedet for Kate være formand for komiteen i All England Lawn Tennis Club, Debbie Jevans, der overrækker trofæet.
Selv om det således kun er søndagens finale, der bliver med kongelig deltagelse, er det stadig en stor og glædelig overraskelse, da det på forhånd slet ikke var ventet, at prinsesse Catherine ville være rask nok til at deltage.
Senest blev hun set til Trooping The Colour-paraden for en måneds tid siden - læs mere i artiklen herunder: