Fik én på opleveren: Camilla var i kjole med elefantprint, da hun besøgte Mzinga og vennerne
For tiden er dronning Camilla og kong Charles rejst til Kenya, hvor de er på statsbesøg.
På andendagen for deres besøg fik de en på opleveren.
For den stod i dyrenes tegn.
Dronning Camilla var den første, der ankom til Sheldrick Wildlife Trust Elephant Orphanage, hvor de passer på forældreløse elefanter.
Her fik dronningen, der meget passende havde en kjole med elefantprint på, ifølge Daily Mail mulighed for at give elefantkalven Mzinga mad.
Kjolen er fra Fiona Clare.
Da kong Charles stødte til, fik kongeparret lov at møde et af de næsehorn, som der også tages hånd om på stedet.
Der var det særligt bukseben, der var i fare, for det lille næsehorn nappede buksebenet på flere af plejerne på stedet. Både dronning Camilla og kong Charles fik lov at nusse med den lille.
Øverst i artiklen kan du i galleriet se de dejlige billeder fra deres besøg.