11. aug. 2025
Af Karina Didriksen

For første gang i flere årtier: Prinsesse Anne overrasker med ny frisure på fødselsdagsportræt

Prinsesse Anne.
Prinsesse Anne.
Foto: Yui Mok/AP/Ritzau Scanpix
Kong Charles’ søster, prinsesse Anne, fylder snart 75 år, og det er blevet markeret med et nyt portræt af fødselaren.

Om få dage venter der en stor fejring i den britiske kongefamilie.

Kong Charles søster, prinsesse Anne, kan nemlig fejre sin 75-års fødselsdag fredag den 15. august.

Abonnement på BILLED-BLADET

I anledning af den store dag har det britiske kongehus udsendt et nyt, officielt fødselsdagsportræt af prinsesse Anne.

På billedet står hun ved siden af sin ægtemand, Timothy Laurence, og det er ifølge People taget i forbindelse med en statsbanket på Windsor Castle i sommer.

Det er et klassisk portræt, men alligevel er der én detalje, som vækker opsigt.

Og det er prinsesse Annes frisure, som det handler om.

Magasinet People skriver, at hun for første gang i flere årtier fremviser en helt ny frisure!

I årevis har prinsesse Anne været kendt for at have den samme voluminøse frisure, hvor håret er formet højt på hovedet.

Men på fødselsdagsportrættet har prinsesse Anne tilsyneladende en opsat frisure, hvor håret er samlet i en knold i nakken.

På billedet bærer prinsesse Anne desuden sit smukke Festoon-diadem.

Herunder ses det officielle fødselsdagsportræt af prinsesse Anne.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-08-11/20250809-095120-1-4000x5275ma.jpg
Prinsesse Anne og hendes ægtemand, Sir Timothy Laurence.
Foto: Chris Jackson/Ritzau Scanpix

Mere om: