Torsdag, 2. juni 2022 — af Lene Skriver Bak

Første glimt af oldebørnene: Kate og Camilla havde godt selskab i kareten

Hertuginde Catherine og hertuginde Camilla havde tre af dronning Elizabeths oldebørn med i kareten til den store jubilæumsparade Trooping the Colour.

Hertuginde Catherine havde sine tre børn med i kareten, da hun ankom for at se den store militærparade Trooping the Colour.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Dermed fik offentligheden første glimt af dronning Elizabeths oldebørn ved den stort anlagte fejring af dronningens 70-års jubilæum.

Prins George, der er nummer tre i tronfølgen efter sin farfar og far, bar en blazerjakke og slips, mens hans lillebror prins Louis var i maritimt inspireret outfit.

Prinsernes søster, prinsesse Charlotte, var i en sød, lyseblå sommerkjole og matchende hårbånd i fletningen.

Trooping the Colour afholdes hvert år, normalt for at fejre monarkens fødselsdag, men det var altså ved jubilæumsudgaven, at de tre børn fik deres debut i karet-kortegen.

Med i kareten var også hertuginde Camilla, der er gift med børnenes farfar, prins Charles.

Se børnene i kareten i galleriet øverst.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden