10. sep. 2022
Af Sofie Nymand

Gribende billeder: Den britiske kongefamilie kigger på blomster på Balmoral

Dronning Elizabeths nærmeste familie sørger på Balmoral, hvor flere borgere har vist deres respekt med blomster og hilsner efter dronning Elizabeths død.

Torsdag eftermiddag gik dronning Elizabeth bort på Balmoral Castle i Skotland.

Flere medlemmer af kongefamilien opholder sig i øjeblikket på slottet, hvor de mindes deres kære mor, svigermor og bedstemor.

Lørdag eftermiddag trådte den sørgende familie ud foran slottet, hvor de kiggede på blomsterne og de rørende hilsner, som flere borgere har lagt foran Balmorals porte.

Billederne viser en tydeligt berørt familie, og særligt grevinde Sophie, der er gift med dronningens yngste søn, prins Edward, stod med tårer i øjnene og var dybt bevæget over hilsnerne.

Også dronningens børnebørn, prinsesse Eugenie og prinsesse Beatrice, holdt om hinanden, mens de betragtede de smukke blomsterhav.

Se billederne af den britiske kongefamilie foran Balmoral øverst i artiklen.

Læs mere om: