Annonce
6. jan. 2026
Af: Malan Joensen

Håbet lever: Vil kong Charles indføre national fridag denne dag?

Kong Charles og dronning Camilla smager på Duncan Taylor Whiskey i Edinburgh, Skotland, den 3. juli 2024.
Kong Charles og dronning Camilla smager på Duncan Taylor Whiskey i Edinburgh, Skotland, den 3. juli 2024.
Foto: Jane Barlow/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce
Danmarks koks ved kvalifikationen til VM i fodbold kan udløse national fridag i Skotland, da det er første gang i 28 år, skotterne er med ved VM.

Når VM i fodbold løber af stablen senere på året, er foldboldfans i Skotland mere end klar til at heppe på landsholdet, for de har ikke været med siden 1998.

4-2-sejren over Danmark tilbage i november sendte nemlig Skotland direkte videre til VM, og dermed er de med for første gang i hele 28 år.

Skotland skal spille åbningskamp mod Haiti i Boston mandag 15. juni, og på grund af tidsforskellen kan det godt vise sig at blive et problem for skotske fans, der følger kampen fra hjemlandet.

Abonnement på BILLED-BLADET

For mens den starter kl. 21.00 lokal tid, er det klokken 2 om natten skotsk tid, og derfor er der nok mange, der vil sætte pris på at kunne gå til køjs efter slutfløjtet i stedet for at skulle på arbejde.

Annonce

Nu er der imidlertid håb om, at kong Charles vil udstede en enkelt national fridag, en såkaldt "Bank Holiday" i Skotland mandag 15. juni i anledning af kampen.

Daily Express skriver, at Skotlands såkaldte førsteminister (svarende til en premierminister) John Swinney i kraft af sin rolle som medlem af Privy Council (en samling politikere der kan rådgive kongen), vil foreslå Charles at indføre den ekstra fridag i juni.

Annonce

John Swinney udtaler i den forbindelse blandt andet, at en national fridag vil sikre, at flest muligt kan opleve den historiske begivenhed, som deltagelsen ved VM er for Skotland, uanset udfaldet af kampen.

Navnet "Bank Holiday" henviser til, at institutioner som banker mv. holder lukket, ligesom på helligdage i Danmark.

Det betyder dermed også, at ansatte der normalt indgår i helligdagsvagter som f.eks. politi og sundhedspersonale, ikke er garanteret en fridag.

Kong Charles har endnu ikke kommenteret på forslaget om fodboldfridagen, men det siges, at han overvejer det.

Mere om: