Annonce
9. dec. 2025
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Hende plejer vi ikke at se: Medlem af den britiske kongefamilie dukkede pludselig op

Lady Davina Windsor med datteren Senna Kowhai og sønnen Tāne Mahuta
Lady Davina Windsor med datteren Senna Kowhai og sønnen Tāne Mahuta
Foto: Aaron Chown/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce
Hun er med i arverækkefølgen til den britiske trone, men vi ser hende sjældent til royale begivenheder.

Da prinsesse Catherine stod i spidsen for den årlige julegudstjeneste ”Together at Christmas” i Westminster Abbey, var der mange familiemedlemmer til stede.

Også nogle, som man ikke ser så ofte!

🎁 BILLED-BLADET til dig selv eller som julegave?

Med til den dejlige juletradition var nemlig Lady Davina Windsor, som er datter af den danskfødte hertuginde Birgitte af Gloucester og Richard, hertugen af Gloucester, som er dronning Elizabeths fætter.

Hertugparret af Gloucester var også med til julegudstjeneste i Westminster Abbey.
Hertugparret af Gloucester var også med til julegudstjeneste i Westminster Abbey.
Foto: Chris Jackson/Reuters/Ritzau Scanpix

Lady Davina Windsor lever et liv langt fra rampelyset og uden royale pligter, og ifølge HELLO! er det flere år siden, hun sidst er set offentligt til en kongelig begivenhed.

Men til ”Together at Christmas” deltog hun sammen med både sine forældre og sine to teenagebørn, Senna Kowhai og Tāne Mahuta, som Lady Davina Windsor har sammen med sin eksmand, Gary Lewis.

Lady Davina Windsor og hendes to børn, datteren Senna Kowhai, 15, og sønnen Tāne Mahuta, 13, deltog i prinsesse Catherines julegudstjeneste.
Lady Davina Windsor og hendes to børn, datteren Senna Kowhai, 15, og sønnen Tāne Mahuta, 13, deltog i prinsesse Catherines julegudstjeneste.
Foto: Aaron Chown/Reuters/Ritzau Scanpix
Lady Davina Windsor walks arm in arm with her newly wed husband, Gary Lewis, outside the chapel at Kensington Palace, London, 31 July, 2004. The 26-year- old, who is 20th in line to the throne, wed 33-year-old Maori renovator, a former sheep shearer from Gisbourne, New Zealand.  AFP PHOTO/CHRIS YOUNG/WPA POOL CHRIS YOUNG / POOL / AFP
Lady Davina Windsor blev i 2004 gift med Gary Lewis, og sammen har de børnene Senna Kowhai og Tāne Mahuta. Parret blev skilt i 2018.
Foto: Chris Young/AFP/Ritzau Scanpix

Lady Davina Windsor er nr. 36 i arverækkefølgen til den britiske trone, mens hendes to børn er hhv. nr. 37 og nr. 38.

Mens hertuginde Birgittes datter holder sig langt væk fra rampelyset, har hun selv mange royale pligter og er endda blevet beskrevet som ”den oversete heltinde i den britiske kongefamilie”.

Læs mere om hende herunder:

Fakta

Hvem er hertuginde Birgitte?

Hun blev født den 20. juni 1946 i Odense.

Dengang fik hun navnet Birgitte Eva van Deurs Henriksen.

Hun har gået på skoler i både Odense, Schweiz og Storbritannien, og det var, da hun studerede i Cambridge, at hun mødte sin fremtidige mand, Richard.

Parret blev gift i 1972, og blot seks uger efter brylluppet blev deres liv forandret: Richards storebror William, der skulle arve hertugdømmet, mistede livet i et flystyrt, og pludselig var det i stedet Richard og Birgitte, der skulle være hertug og hertuginde. Titler, som de fik i 1974, da Richards far døde.

Hertugparret har tre børn: Alexander, Davina og Rose.

Mere om: