22. okt. 2022
Af Lene Skriver Bak

Hertuginde Meghan elsker romantiske komedier: Denne har hun set ’en million’ gange

Hertuginde Meghan
Hertuginde Meghan.
Arkivfoto: Mega
Hertuginde Meghan mener, at vi trænger til flere romantiske komedier og afslører, at der er en bestemt film, hun har set igen og igen.

Hertuginde Meghan og prins Harry tager i deres arbejde i organisation Archewell udgangspunkt i kærlighed.

Det forklarer hertuginden i et nyt, stort interview med det amerikanske magasin Variety.

- Min mand og jeg ser tingene gennem vores kærlighedshistorie. Jeg tror det var det, folk fra hele verden følte sig forbundet til; særligt med vores bryllup. Folk elsker kærlighed. Jeg deler den følelse, siger Meghan og fortsætter:

- Vores definition af kærlighed er virkelig ekspansiv: Partnerkærlighed, selvkærlighed, kærligheden til fællesskabet og familien. Vi bruger det som udgangspunkt for den slags shows og dokumentarer, vi gerne vil skabe.

I interviewet løfter hertuginde Meghan også sløret for, hvad hun og prins Harry drømmer om at arbejde med i fremtiden.

- Vi se, hvordan vi kan udvikle os fra det udgangspunkt og gøre noget, der er sjovt. Det behøver ikke altid være så alvorligt. Som en god romantisk komedie. Savner vi ikke dem? Jeg savner dem så meget. Jeg har sikkert set ”Da Harry mødte Sally” en million gange. Og alle Julia Roberts’ romantiske komedier. Vi trænger til at se sådan nogle igen, forklarer hertuginde Meghan.

Filmen "Da Harry mødte Sally" er fra 1989 og har Meg Ryan og Billy Crystal i hovedrollerne.

Filmplakat til Da Harry mødte Sally
Filmplakat til "Da Harry mødte Sally".
Arkivfoto: Mega

Filmen, der var et stort hit i biograferne, blev nomineret til en Oscar og vandt en BAFTA, mens begge hovedrolleindehavere blev nomineret til en Golden Globe for deres indsats.

Læs mere om: