
Hertuginde Meghan i stropløs robe til galla-event

Forleden inviterede organisationen Fifteen Percent Pledge til den årlige gallafest. Organisationen blev stiftet i 2020 for at kæmpe mod racisme og fremme økonomisk lighed for sorte iværksættere.
15 procent henviser til, at sorte udgør omkring 15 procent af USA's indbyggere. Flere kendte ansigter havde takket ja til invitationen til festen, som blev holdt i Paramount Studios.

Dresscoden for aftenen lød på "black tie, black designer", og det fulgte hertuginde Meghan, som stillede op til fotografering på den grønne løber.
Den 44-årige mor til to var iklædt en elfenbens-farvet gulvlang aftenrobe designet af Charles Harbison. Det skriver Harper's Bazaar. Detaljerne på den stropløse kjole bestod af sorte fløjlskanter på udskæringen, mens den matchende sorte frakken skabte en illusion af et langt slæb.
Hun fuldendte sit glamourøse look med Stuart Weitzman-sandaler og iøjnefaldende onyx- og diamantøreringe.


