
Hertuginde Sophie i matchende blomstret kjole og blå Prada ruskindspumps

Hertuginden Sophie har altid været en aktiv del af det britiske kongehus, og det var hun også torsdag, da hun besøgte det Kongelige Elektriske og Mekaniske Ingeniørkorps i deres hovedkvarter i Wiltshire.
Hertuginden har den ceremonielle titel som Colonel-in-Chief, hvilket betyder at hun er en form for symbolsk beskytter og repræsentant for korpset.
Under besøget strålede Sophie i en hvid, blomsterprintet kjole fra Emilia Wickstead med detaljerede blå blomster fordelt over hele stoffet.
Kjolen er en fortolkning af den klassiske skjortekjole med et tyndt bælte i taljen, mens den voluminøse underdel tilføjer et feminint twist.

Det skriver modebloggen UFO No More.
Hertuginde kom selvfølgelig ikke barfodet, men derimod i et par blå ruskindspumps fra Prada, der passede perfekt til kjolens nuance og elegance.
Det himmelblå design havde også en spids hæl, og var selvfølgelig produceres i Italien, hvor luksusmærket hører til.
Til sidst havde hun matchet det elegante outfit med et sæt smukke øreringe fra Adore Jewels. Og selvom de ikke også var blå, så passede de håndlavede guldøreringe alligevel perfekt til lejligheden.

Under besøget trak hun dog også i militærtøjet. Se både arbejdstøjet og den fine kjole i Instagramopslaget højere i artiklen.