25. maj. 2022
Af Stine Schou

Indlagt akut: Hertuginde Meghans far alvorligt syg

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/meghan_og_thomas_markle.jpg
Foto: MEGA
Thomas Markle blev hastet på hospitalet mandag.

Hertuginde Meghans far har fået et slagtilfælde og blev i ambulance med udrykning kørt på hospitalet.

Ifølge The Sun blev Thomas Markle, 77, syg i Mexico, hvor han bor i kystbyen, Rosarito. Han befinder sig nu på et hospital i San Diego i Californien til videre behandling.

Da Thomas Markle blev ramt af slagtilfældet, var han sammen med sin søn, Meghans halvbror, Thomas Jr., 55. Thomas Markles datter, Samantha, 57, har udsendt en kort meddelelse, hvor hun skriver:

”Min far er ved at komme sig på hospitalet. Vi beder om respekt for privatlivet for familien, hans helbred og velbefindende.”

Karl Larsen er ven af Thomas Markle, som The Sun har talt med. Ifølge Karl Larsen havde Thomas Markle mistet evnen til at tale og kunne kun kommunikere ved at skrive på et stykke papir. Karl Larsen fortæller også, at Thomas Markle havde planlagt at rejse til England i næste uge for at deltage i fejringen af dronning Elizabeths platinjubilæum. Ifølge vennen havde hertugindens far håbet at blive genforenet med Meghan og møde Harry for første gang. Han har heller aldrig mødt sine to børnebørn, Archie på tre og Lilibeth, som fylder et år den 4. juni.

Thomas Markle og hertuginde Meghan har ikke været på talefod siden kort før brylluppet mellem hende og prins Harry i maj 2018. Dengang havde Thomas Markle aftalt med en fotograf, at han kunne tage nogle ”paparazzi-billeder” mod betaling. Få dage før brylluppet blev han ramt af et hjerteanfald og blev udskrevet fra hospitalet to dage før prins Charles førte Meghan ned ad altergangen. Siden har især de engelske medier beskæftiget sig med konflikten mellem far og datter, hvor Thomas Markle jævnligt bidrager til dækningen. Senest har han sammen vennen Karl kastet sine kræfter ind i en række Youtube-videoer, hvor de bl.a. taler om Meghan og Harry.

https://imgix.billedbladet.dk/mega861666_0011.jpg
Forsiden på The Sun onsdag den 25. maj 2022.
Foto: The Sun/Mega

Læs mere om: