Kate og William takker efter en vild weekend: Det har været fantastisk

Prins William og hertuginde Catherine med børnene, prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis.

Prins William og hertuginde Catherine med børnene, prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis.

Foto: Mega
Kate og William gik efter fire dages fest for dronning Elizabeth på Instagram for at sige tak for en fantastisk fest.

Prins William og hans hustru, hertuginde Catherine, har haft fire begivenhedsrige dage.

Som nogle af de mest prominente medlemmer af den britiske kongefamilie har de festet og fejret dronning Elizabeths 70-års regeringsjubilæum.

Platinjubilæet er blevet markeret til den helt store guldmedalje med militærparade, taksigelsesgudstjeneste, en smuttur til Wales, en kæmpe hyldestkoncert, et overraskende besøg til en gadefest, en stor parade og hele to balkon-optrædener.

Alt sammen mens det britiske folk har festet med, enten i London, hjemme foran tv'et eller til de mange, mange tusind lokale arrangementer, jubilæet har affødt.

Ovenpå det hele takker prinsen og hertuginden for en skøn weekend på deres fælles profil på Instagram.

"Sikke en fantastisk weekend med fejringer. At se folk fra hele nationen samles med familie, venner og deres elskede har været noget ekstremt særligt," skriver William og Kate og fortsætter:

"Tak til alle, som dukkede op for at vise deres taknemmelighed overfor Dronningen og hendes inspirerende 70 års lederskab. Fra folkemængderne på The Mall til lokalsamfund, der har holdt gadefester over hele landet – vi håber I har haft en mindeværdig weekend."

Afslutningen på opslaget, der er underskrevet "W & C", så man ved, at det er parret selv, der står bag, er med en kærlig tanke til prinsen og hertugindens yngste søn, fireårige prins Louis, der flere gange er løbet med opmærksomheden undervejs i hans oldemors fejring:

Også på fejringens sidste dag fik lille Louis nationen til at smile bredt:

William og Kate slutter nemlig deres tak sådan her:

"Vi har alle sammen haft det fantastisk, især Louis."

Spar 281 kr. på 13. nr. af BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden