20. aug. 2025
Af Maria Hoang

Kong Charles' hjem invaderet af plage: Tvunget til at sætte advarselsskilte op

Kong Charles. 
Kong Charles.
Foto: Aaron Chown/AFP/Ritzau Scanpix
Den britiske konges bolig i Norfolk er plaget af noget, som man nu er nødsaget til at advare kraftigt imod.

Du har måske selv oplevet det denne sommer: Du nyder en picnic i det grønne eller aftensmad i haven, og så sker det.

Hvepse vil have del af dit måltid, og sommeridyllen bliver afbrudt brat af den flyvende plage.

På Sandringham Estate i Norfolk, hvor den britiske kongefamilie hvert år fejrer jul, er problemet med hvepse nu blevet så grelt, at man må tage drastiske midler i brug.

Sandringham Estate er åben for offentligheden fra april til oktober, og hvert år lægger 300.000 til 400.000 vejen forbi det flotte slot og de omkringliggende haver.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-08-20/000_DV1196307-4535x2916ma.jpg
Sandringham Estate ligger i naturskønne omgivelse i Norfolk.
Foto: Adrian Dennis/AFP/Ritzau Scanpix

Ifølge The Sun er der blevet hængt advarselsskilte op, der advarer de mange besøgende mod hvepse.

– Vær opmærksom på, at der i øjeblikket er høj hvepseaktivitet i dette område, står der på skiltene.

Ifølge mediet er hvepseproblemet især stort omkring skraldespande i området, og visse steder er skraldespandene dækket helt til.

Desuden er skadedyrsbekæmpere blev tilkaldt tre gange over sommeren for at fjerne hvepsebo.

Den store hvepseaktivitet skyldes, at det i Storbritannien har været det tørreste forår i 50 år, hvilket har været perfekte betingelser for, at hvepsene kunne mangdedoble sig i antal.

Mere om: