
Kong Charles med flot gave til Vild med dans-værtinden Tess Daly

Tv-vært Tess Daly, 56, har været vært på den britiske udgave af "Vild med dans", "Strictly Come Dancing" i en årrække, og det udløste tidligere på året royal hæder, da hendes navn dukkede op på kong Charles' liste over modtagere af ordener i juni.
Nu har hun så været på Windsor Castle til et personligt møde med kong Charles for at takke for udnævnelsen til medlem af Order of the British Empire.
Det skriver Hello Magazine.
"Kongen fik mig til at slappe af - jeg var meget nervøs. Vi talte om showet og jeg ved, at dronningen nyder det. Hun sendte mig et tillykke-kort, da jeg modtog ordenen, hvilket betød alt", fortalte Tess Daly blandt andet til PA Media om oplevelsen.
(artiklen fortsætter under billedet)

Hun tilføjede, at kongen også takkede for det arbejde, som Tess Daly har udført for hans velgørenhedsorganisation King's Trust.
Tess Dalys kollega Claudia Winkleman blev også nævnt på kongens liste over ordensmodtagere i juni.
Begge offentliggjorde i øvrigt for nyligt, at de trækker sig som værter på Strictly, men man vil kunne se dem for sidste gang i det populære format i en særlig jule-special, der bliver sendt den 25. december.
Se de flotte billeder fra Windsor Castle på Hello's Instagram HER.

