30. jul. 2025
Af Simone Løvstad Kristensen

Kong Charles og Donald Trump var begge i Skotland: Derfor mødtes de ikke

Donald Trump og kong Charles.
Donald Trump og kong Charles.
Foto: Aaron Chown/AFP/Ritzau Scanpix, Christopher Furlong/AFP/Ritzau Scanpix
Der er en god grund til, hvorfor kong Charles ikke mødtes med præsident Donald Trump under hans besøg i Skotland.

Den amerikanske præsident Donald Trump lagde i weekenden vejen forbi Skotland, hvor han blandt andet har talt med den britiske premierminister Keir Starmer og besøgt sine to skotske golfbaner.

Her er han ifølge People blevet fotograferet, mens han har taget et slag golf med sine to sønner, som var ved hans side under besøget.

Kong Charles har også været i Skotland i weekenden, hvor han blandt andet har været med til at markere 70-årsdagen for områdets to store atomkraftværker.

Hvorfor de to statsoverhoveder ikke har planlagt et møde, nu hvor de begge er i Skotland, er der en naturlig forklaring på, skriver People.

For den amerikanske præsident Donald Trump vender nemlig snart tilbage til Storbritannien.

Abonnement på BILLED-BLADET

Til september er der planlagt et statsbesøg, hvor Donald Trump sammen med sin hustru, Melania Trump, skal tilbringe tid sammen med kong Charles og den kongelige familie på Windsor Castle fra 17. til 19. september.

Mere om: