25. dec. 2022
Af Marie Krakau

Kong Charles' personlige tab blev smuk rød tråd i juletale: Man mærker deres fravær

Kong Charles
Kong Charles
Foto: MEGA
Kong Charles har 1. juledag holdt sin første juletale.

Kl. 16 dansk tid holdt kong Charles sin første juletale til Storbritanniens folk.

Det er den første tv-transmitterede juletale fra en mandlig monark i 70 år. Siden 1952 har det været dronning Elizabeth, der afholdt talen. Hun døde d. 8. september 2022 - sammen år som hun kunne fejre 70-års regeringsjubilæum.

Talen, der varede knap ni minutter, sendes ikke live, men blev optaget allerede i midten af december.

Kong Charles havde valgt at holde talen stående i St. George's Chapel ved Windsor Castle, hvor dronning Elizabeth er begravet. Her er også kongens far, prins Philip, samt hans bedsteforældre, Storbritanniens tidligere kongepar begravet.

Stor betydning for familien

Kong Charles startede talen med at nævne kapellet, hvorfra talen blev holdt, og den større betydning det har for den britiske kongefamilie.

"Jeg står her i dette udsøgte kapel på Windsor Castle, så tæt på, hvor min højtelskede mor, den afdøde dronning, er stedt til hvile sammen med min kære far" lød det fra kongen.

Det personlig tab ved dronning Elizabeths død for både kong Charles og resten af kongefamilien lyste klart gennem hele talen og blev en rød tråd, som kongen vendte tilbage til flere gange.

Han brugte bl.a. talen til at takke alle de mennesker, der hjalp til under sørgeperioden efter dronning Elizabeths død.

"Vi mærker deres fravær"

Julen kan gøre fraværet af dem, man har mistet mere nærværende, og tiden kan være ekstra smertelig og sorgfuld for dem, der ligesom kong Charles har mistet.

"Julen er en særlig tid for alle os, der har miste nogen vi elskede. Vi mærker deres fravær i alle højtidens velkendte begivenheder og husker dem i hver dyrebar tradition." sagde kongen.

Talen brugte kong Charles også til at tale om nogle af de store kriser, som Storbritannien står i lige nu heriblandt den kamp flere og flere familier kæmper for at kunne brødføde deres familier og holde sig varme og trygge.

Mod slutningen af talen nævnte kongen dele af sin egen familie, hvis roller efter dronning Elizabeths død, har fået en ny form. Bl.a. er prins William og prinsesse Kate er blevet prins og prinsesse af Wales.

William og Kate var tidligere på året i netop Wales, hvor de mødte mennesker, der i disse trænge tider hjælper dem i samfundet, der lige nu har brug for en hjælpende hånd. Det er denne ånd, som der skal til i disse tider, og prinseparrets besøg have sat spotlight på dette, lød det fra kongen.

Afslutningsvis rundede kong Charles af med et ønske om fred og glæde i denne juletid.

"Med hele mit hjerte ønsker jeg jer alle en jul med fred, glæde og evigt lys".

Kong Charles har tidligere i dag samlet næsten hele den kongelige familie til julegudstjeneste i Sandringham. Du kan se alle billederne herfra i linket herunder:

Læs mere om: