13. feb. 2024
Af Luise Marie Bekker

Kong Charles tilbage i London

Kong Charles.
Kong Charles.
Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix
Kong Charles er hjemvendt til London efter en rolig uge på Sandringham. Hvad skal der mon ske nu?

Kong Charles er ankommet tilbage til London efter at have tilbragt næsten en uge i sit landsted i Norfolk, Sandringham Estate.

Kongen, der i sidste uge påbegyndte et behandlingsforløb for kræft, landede tirsdag morgen med helikopter ved Buckingham Palace.

Han og dronning Camilla blev derefter kørt væk i deres bil – formentlig til deres bolig i London, Clarence House, lige nede ad vejen fra Buckingham Palace.

Det var forventet

Det har været forventet, at kongen, der af lægerne er blevet rådet til at skrue ned for de kongelige pligter, vender tilbage til London så tidligt.

Kongehuset har nemlig meldt ud, at majestæten jævnligt vil modtage behandling, der altså foregår i London.

At han så i mellemtiden bruger sin tid på Sandringham, betyder højst sandsynligt, at han nyder den ro, han kan få der.

Om han vender tilbage dertil, vides endnu ikke.

Kongen blev sidst set søndag, hvor han besøgte en kirke nær Sandringham.

Lørdagen forinden takkede han folket for støttet i en svær tid.

Læs mere om: