Kongelig familiehygge: Dronning Camillas søn med til eksklusivt familietræf
Det glamourøse hestevæddeløb Royal Ascot er hver sommer garant for at samle kongelige og kendte til flere dages festivitas og netværkshygge, samtidig med at der holdes skarpt øje med de spændende løb.
I år er kong Charles' og dronning Camillas første Royal Ascot som øverste personer på den kongelige kransekage, og de har set ud til at storhygge sig i Royal Box, hvorfra der er rig mulighed for at se væddeløbene.
En af de andre prominente gæster i Royal Box i år er dronning Camillas søn Tom Parker Bowles, som Camilla har fra sit tidligere ægteskab med Andrew Parker Bowles.
Kong Charles er faktisk blandt Tom Parker Bowles' faddere, så de har kendt hinanden i mange år.
Foreløbigt har vi ved dette års Royal Ascot også set prinsesse Anne, hertugparret af Gloucester, deriblandt danskfødte hertuginde Birgitte, prinsesse Beatrice, Zara Tindall og gemalen Mike Tindall samt hertuginde Sophie og prins Edward.
Det ventes også, at prins Willam og prinsesse Kate vil slå følge med den kongelige familie en af dagene.
Se billederne af Tom og kongeparret i galleriet øverst i artiklen og læs mere om dronning Camillas børn herunder: