6. maj. 2023
Af Marianne Singer
Lige nu: Det britiske kongehus har ændret dronning Camillas titel på hjemmesiden
Dronning Camilla.
Foto: Ritzau/Scanpix
Det britiske kongehus har lørdag formiddag ændret dronning Camillas titel på historisk vis.
Dronning Camillas officielle titel har efter dronning Elizabeths død i september og indtil kroningsceremonien lørdag været dronninggemalinde.
Første gang det britiske kongehus har benyttet titlen dronning Camilla om hende var i forbindelse med, at Buckingham Palace udsendte den officielle invitation til kroningsceremonien.
Og lørdag formiddag har det britiske kongehus så ændret hendes titel fra dronninggemalinde til Hendes Majestæt, Dronningen, "Her Majesty The Queen (formerly HRH The Duchess of Cornwall)" på deres officielle hjemmeside.