19. okt. 2025
Af Ulrik Ulriksen

Midt i det vildeste stormvejr: God julenyhed fra kong Charles

Kong Charles kan opleves i ny dokumentar i bedste sendetid
Kong Charles kan opleves i ny dokumentar i bedste sendetid.
Foto: Aaron Chown/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce
Der er store udfordringer i denne tid for kong Charles. Prins Andrew har efter aftale med kong Charles besluttet sig for at frasige sig sine titler, og dette fylder meget i medierne netop nu. Midt i stormvejret kommer en fin tv-nyhed.

Midt i stormvejret med fratagelsen af prins Andrews titler som følge af store skandalesager melder britiske medier som Hello Magazine nu om en royal tv-nyhed til jul.

Abonnement på BILLED-BLADET

Kong Charles, der har ført kniven i Andrew-sagen, kan opleves i en stor tv-produktion med fokus på klimaforandringer i det arktiske område.

Charles på skærmen til jul

Kong Charles vil sammen med tv-profilen og natureksperten Steve Backshall kunne opleves i en særlig halvanden time lang dokumentar, som bliver vist i december.

Det er ITV, som står bag tv-dokumentaren, der tager udgangspunkt i Charles’ egen tur til den canadiske del af Arktis tilbage i 1975 – altså for præcis 50 år siden.

Charles var dengang bare 26 år gammel, og han dykkede blandt andet under den arktiske is i Resolute Bay, ligesom han var af sted på hundeslæde som vor egen kong Frederik med Siriuspatruljen.

- Det var fantastisk men hamrende koldt, sagde Charles dengang om sin oplevelse.

Mere om: