23. jan. 2024
Af Catja Klarskov

Midt i svær tid: Hertuginde Sarah tjekkede ind på luksusklinik i udlandet

Sarah Ferguson. 
Sarah Ferguson.
Foto: Scott Garfitt/AP/Ritzau Scanpix
I kølvandet på sin seneste kræftdiagnose valgte hertuginde Sarah Ferguson at tjekke ind på en luksusklinik i udlandet.

Hertuginde Sarah Ferguson, 64, står midt i en svær tid.

Hun har nemlig fået konstateret hudkræft. En diagnose der kommer blot et halvt år efter, hertuginden fik konstateret brystkræft.

De triste og livsomvæltende omstændigheder ved hertugindens helbred fik hende til at tjekke ind på den luksuriøse, østrigske klinik ”Mayrlife”, hvor hun de seneste par uger har haft til at fordøje og komme sig ovenpå endnu en voldsom besked.

Det skriver Sarah Ferguson i et opslag på sin Instagram-profil.

I opslaget takker hun først de mange læger, der har støttet hende, hvorefter hun retter en særlig tak til klinikken, der har fungeret som et helle.

Sarah Ferguson afslutter sit opslag med at afsløre, at hun ikke længere befinder sig på klinikken, men derimod atter er hjemme i familiens trygge skød.

Ifølge mediet Daily Mail er ”Mayrlife”-klinikken et sted, hvor flere rige og kendte mennesker har søgt tilflugt, blandt andre Suki Waterhouse, Naomi Campbell og Rebel Wilson.

Klinikken hjælper deres gæster i gang med en streng diæt, der har til formål at ændre spisevaner og rense fordøjelsessystemet.

Opholdet koster, ifølge mediet, op til 6,700 pund, svarende til omtrent 58.400 danske kroner.

Sarah Ferguson har tidligere været gift med dronning Elizabeth af Storbritanniens søn, prins Andrew.

Parret fik sammen to døtre, prinsesse Beatrice og prinsesse Eugenie.

Læs mere om: