Nye billeder fra The Crown: Så meget ligner skuespillerne prins William og prinsesse Kate
Netflix-serien "The Crown" har taget hele verdenen med storm, og lige nu er optagelserne til sjette og sidste sæson i fuld gang.
I den forbindelse er der nye billeder af Ed McVey, 21, som spiller prins William, og Meg Bellamy, 19, som spiller Kate.
Det er første gang, at også prinsesse Catherine dukker op i succes-serien.
Se de nye billeder af de unge skuespillere som William og Kate i "The Crown" øverst i artiklen
Optagelserne handler om starten på deres forhold, da de mødte hinanden i 2001, mens de studerede på University of St Andrews.
Begge færdiggjorde deres uddannelse på universitetet i 2005 og efter en kort pause i forholdet i 2007 friede prins William til Kate Middleton i 2010.
Udover de to skuespillere har 16-årige Rufus Kampa desuden rollen som den 15-årige prins William.