21. apr. 2023
Af Christinna Braun

Opkaldet indeholdt trist besked: Kong Charles troede han skulle skuffe nær ven, men det gik stik modsat

Kong Charles. 
Kong Charles.
Foto: Ritzau Scanpix
Det gik ikke helt som forventet, da kong Charles ringede til en nær ven af familien.

Der er lagt op til kæmpe festivitas i London, når kong Charles og dronning Camilla den 6. maj skal krones.

En lang række kongelige har allerede bekræftet deres ankomst til kroningsweekenden, der var fra den 5.-7. maj.

Men selvom det bliver et brag af en fest, og det er en kæmpe begivenhed, så kan man ikke invitere alle med, uanset hvor meget man ønsker det.

Kong Charles har nemlig besluttet, at kroningsfesten ikke skal være helt så stor, som den hans mor, dronning Elizabeth, holdt, da hun blev kronet i 1953.

Faktisk har de skåret ned fra 8.000 til 1.000 gæster.

Nær veninde og familiemedlem ikke inviteret

Én af dem, der skulle have beskeden om, at der desværre ikke var plads til hende ved kroningen, er er Lady Pamela Hicks, som var nær ven og hofdame til dronning Elizabeth samt prins Philips kusine.

Den 94-årige Lady Pamela Hicks tog dog ikke afvisningen så hårdt, skriver hendes datter India på Instagram.

”Der har lige været to spam-opkald. Nogen bliver ved med at se, at det er Buckingham Palace, der ringer,” sagde min datter Domino og smækkede røret på. ”Ah, det er nok Buckingham Palace,” sagde jeg.

Efter min mors hørelse er blevet mere upålidelig, er jeg blevet hendes menneskelige høreapparat, og de fleste af hendes venner ved, at de skal ringe til mig, hvis der er noget vigtigt, der skal formidles.

En af kongens personlige sekretærer videregav en besked fra kongen. De forklarede, at denne kroning bliver meget anderledes end dronningens. 8.000 gæster bliver skåret ned til 1.000, hvilket letter statens byrde.

Kongen sendte sine kærligste hilsner og undskyldning, han fornærmede mange familiemedlemmer og venner med den reducerede liste. Min mor blev ikke det mindste fornærmet. ”Det er meget, meget fornuftigt,” sagde hun. Invitationer baseret på meritokrati og ikke aristokrati. ”Jeg vil med stor interesse følge med i begivenhederne i denne nye regeringstid.”

Så selvom kong Charles var nervøs for at skuffe sin mors veninde og familiemedlem, blev Lady Pamela Hicks altså ikke fornærmet.

Se opslaget, Lady Pamela Hicks’ datter India delte, herunder.

Læs mere om: