Overraskede på den røde løber: Harry og Meghan til filmpremiere i Jamaica
Prins Harry og hertuginde Meghan overraskede mange, da de tirsdag aften dukkede op på den røde løber i Jamaica.
Parret gæstede premieren på den nye film ”Bob Marley: One Love”, der har skuespilleren Kingsley Ben-Adir i hovedrollen som den legendariske sanger.
Det var ikke meldt ud på forhånd, at parret ville dukke op på aftenen, og derfor var det en kæmpe overraskelse, da de lige pludselig stod på den røde løber.
Harry og Meghan ankom hånd-i-hånd og storsmilende til filmpremieren, hvor de hyggede sig med flere prominente gæster – blandt andre Jamaicas premierminister Andrew Holness samt Bob Marleys søn, Ziggy.
Til premieren var Meghan klædt i et klassisk look bestående af en sort top med spaghettistropper og en sort maxinederdel fra Carolina Herrera.
Ifølge Royal Fashion Police bar den tidligere skuespillerinde desuden store guldøreringe fra Jennifer Meyer og en sort clutch med gulddetaljer fra Jimmy Choo.