19. sep. 2025
Af Majken Munk

På opgave efter amerikansk statsbesøg: Dronning Camilla var nødt til at undskylde

Dronning Camilla
Dronning Camilla
Foto: Danny Lawson/PA Images/Ritzau Scanpix
Dronning Camilla har deltaget i en litteraturfestival kun får dage efter, det amerikanske præsidentpar var på statsbesøg.

Det har været en begivenhedsrig uge for det britiske kongepar.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Onsdag og torsdag var kong Charles og dronning Camilla værter for den amerikanske præsident Donald Trump og præsidentfruen Melania Trump, der var på statsbesøg i Storbritannien.

Tirsdag var der begravelse i den kongelige familie, hvor der skulle tages afsked med hertuginde Katherine af Kent.

Dronning Camilla skulle have været med til begravelsen, men meldte fra i sidste øjeblik, da hun var ramt af bihulebetændelse.

Noget kunne tyde på at det i kombination med et statsbesøg har sat sig på stemmebåndet.

Det fremgår af Hello Magazine.

Da dronningen fredag deltog i litteraturfestivalen The Queens Reading Room Festival måtte hun undskylde over for de fremmødte, da hun holdt tale.

- Jeg beklager, hvis min stemme giver op på halvvejen, men som I nok kan forestille jer, har jeg talt en del de seneste par dage. Jeg forsøger at hænge i, lød det i begyndelsen af hendes tale.

Dronning Camilla var æresgæst på festivalen, hvor en lang række kendte ansigter også deltog.

Det gjorde forfatter og tv-personlighed Richard Osmond, tv- og radiovært Alan Titchmarsh og ”Bridgerton”-stjernen Kathryn Drysdale også.

Mere om: