18. jun. 2025
Af Malan Joensen

Peter Phillips og kæresten til Royal Ascot: For første gang var hun med i den kongelige karet

Peter Phillips og Harriet Sperling til Royal Ascot 2025, dag 1.
Dronning Elizabeths ældste barnebarn Peter Phillips havde igen kæresten med til Ascot - men denne gang fik hun lov at køre med i den kongelige procession af kareter.

Prinsesse Annes søn Peter Phillips, 47, var blandt de mange kongelige, der kastede royal glans over over Ascots første dag.

En af traditionerne ved det legendariske hestevæddeløb er ankomster af kongelige og celebre gæster i kareter, og det er altid interessant at se, hvordan pladsfordelingen i kareterne er faldet ud.

En af dem, der i år har prøvet en første gang i kareten er Peter Phillips kæreste Harriet Sperling.

Det skriver Hello Magazine.

Harriet Sperling og Peter Phillips delte karet med forfatteren Anthony Horowitz og hans hustru Jill Green.

Bliv opdateret med vores nyhedsbrev

Peter Phillips og kæresten har været et par i cirka halvandet år, og han har tidligere haft hende med til bl.a. Wimbledon og velgørenhedspolo - og såmænd også Royal Ascot, dog uden karetturen for hendes vedkommende.

Hvem ved - måske er opgraderingen til karetpassager et tegn om, at der snart er et kongeligt bryllup på vej?

Ifølge Town & Country Magazine er Harriet Sperling født i 1980 og arbejder som sygeplejerske med speciale i børn.
Hun er enlig mor til en datter.

Peter Phillips har to døtre fra et tidligere ægteskab - læs mere herunder:

Mere om: